Om OPINION og vores hjemmeside

Link til MUSIK OG VIDEO

Kære gæst – velkommen til vores hjemmeside.

Alle gæster er velkomne på vores side, men den henvender sig nok primært til de mennesker, der husker os fra 1960`erne og 70`erne, hvor vi spillede til baller og forskellige arrangementer i Syd- og Sønderjylland og lokalområderne omkring Brande, Give, Farre, Kollemorten og Tørring. Ofte spillede vi som opvarmning til kendte kunstnere, som John Mogensen, Birthe Kjær, Sir Henry, Walkers og andre fra den tid. Vores band blev opløst i 1974, sidste optræden var på Hotel Brande den 21. december, 1974.

Uden kontakt til hinanden de næste 44 år, genfandt OPINION hinanden i 2018, hvor vi over lidt god mad og vin i Kolding den 30. juni, mødtes til en snak om de gode gamle dage. Her opstod tanken om at spille lidt sammen igen – og det gjorde vi så, med første øvedag den 17. november 2018. Vi har ingen planer om at være aktiv udespillende band igen, men vi hygger os og øver flittigt i øvelokalet.

OPINION består i dag af de oprindelige medlemmer, Kaj, Kurt, Bent Ove og Gert, men er uden Knud Erik, som ikke har ønsket at være med.  

På vores hjemmeside vil I finde historier, billeder, musiknumre, anekdoter m.m. fra dengang og vi vil løbende lægge nye musikoptagelser og videoer op, sammen med materiale, vi håber, at få fra jer.

Formålet med hjemmesiden var og er, at følge op på vores historie fra dengang. Ud over egne erindringer, håber vi meget på jeres bidrag til historien. Her tænker vi på , billeder, erindringer/anekdoter, lydoptagelser, spillesteder m.m.

Kontakt os på email eller på Messenger – se fanebladet KONTAKT

God fornøjelse med WWW.OPINIONFOUR.DK – i nostalgiens tegn.

OPINION 2023